En gammel rotte har også brug for kursus

20160126_202911

Pizza står og venter på, at det bliver hendes tur til træning. Vi træner i Ringsted Agilitycenter, som har rigtig godt underlag (en form for gummibelægning, som man ikke skrider på).

Jeg har været i “agilitybranchen” i over 25 år og selv om jeg kan træne selv, så kan det være godt at komme på kursus og få et venligt spark i røven engang imellem.

Sådan et spark har jeg fået i dag, hvor jeg var på kursus hos Gitte Hoffmeister. Hun havde et fint kursus på 3 timer, hvor vi var 5 deltagere. Vi var på banen 5 minutter ad gangen. Det var super for os deltagere. Jeg har flere gange tidligere været på kursus, hvor vi var på banen 15-20 minutter ad gangen, og havde dermed en enorm ventetid, før man skulle på banen igen. Så Gittes løsning synes jeg passer rigtig godt til mig og min tålmodighed. Hunden og førerne bliver ikke kold mellem gennemløbene, når man er på banen 5 minutter ad gangen.

Kurset i dag var målrettet fart og motivation. Og jeg skal godt nok love for, at det ikke var noget problem. Pizza er bare så pisse lækker at løbe med. Hun har sådan en glæde og entusiasme, som smitter af på mig. Samtidig er hun kontrollabel, hvilket er et enormt plus. Selv efter 3 timer i hallen var hun klar til at fortsætte.

Gitte er god til at komme med gode råd på de rigtige tidspunkter, og råd, som passer til de forskellige hunde og førere. Træningsbanen havde fint flow og der var god afstand mellem forhindringerne, hvilket jeg godt kan savne engang imellem, når jeg træner i hallen om tirsdagen, hvor vi skal have 2 moduler på banen samtidig.

For et par uger siden gav Pizza et piv fra sig, da vi øvede slalom i haven. Hun slog enten sin tå, pote eller skulder. Der er ikke noget at se på hende til daglig, men hun er blevet lidt forsigtig i slalom’en, når hun kommer hen til port 4-5. Jeg er derfor gået tilbage til at træne med 4 pinde der hjemme, så fart og glæde belønnes hurtigt.

Her er lidt video fra i dag, er hun ik’ bare go?

.

.

.

 

Reklamer

Sådan går det med agilitytræningen

Nogle gange er man fyldt med motivation til at træne og andre gange kan man ikke slæbe sig afsted. Man mangler mål for træningen eller et rigtigt sted at træne. Eller man mangler en hund, der har de rette anlæg for agility.

Jeg har jo fået mig en ny hund: Pizza. Hun er nu fyldt 1½ år og agilitytræningen er gået i gang. Jeg ønsker ikke at starte for tidligt med agility, da jeg vil have, at hundens knogler og krop er færdigudvokset, før hunden påbegynder den krævende træning.

Jeg starter altid med hvalpetricks, lydighedstræning og rallyøvelser. Dette binder min hund og jeg sammen og vi får et fantastisk samarbejde inden hunden skal begynde til agility. Jeg har fx ikke problemer med, at hunden ikke bliver siddende i start, da det er en af grundøvelserne i lydighed, at hunden skal kunne blive siddende.

Pizza er simpelthen en engel i agility. Hun bliver siddende i start, hun lærer hurtigt og hun har farten og glæden.

20160117_110339(0)-2

Selvstændighedstræningen er påbegyndt. Jeg træner altid på denne måde: Først 3 spring frem uden mig og derefter 5 spring frem. Jeg har selv videofilmet det i dag, hvor hun første gang prøver 5 spring frem. Afstanden er ca. 3½ meter mellem springene, så hun skal prøve at bounche mellem springene.  Det ser sådan her ud:

Jeg har tilmeldt Pizza sin første agilitykonkurrence. Det er i DcH Fakse i februar. Så nu har jeg et mål med træningen: Hendes første konkurrence. Jeg glæder mig sindsygt.

Jeg elsker jo at løbe agility med Pizzas mor Kizz Me, men hun er simpelthen så hurtig og vild, at jeg ikke altid har kunne motivere mig selv til at komme afsted til konkurrencer, da min handlingsstil ikke har passet sammen med Kizz Me. Så vi er styret ind på rally sammen og det går jo ret godt. 🙂