Motivation til at træne og gå til konkurrence i agility

Nogle gange oplever man noget i livet, så livet lige har brug for lidt pause, så man kan få luften helt ned i maven igen, så man kan trække vejret rigtigt.

Sådan har jeg haft det med agility. Jeg har dyrket agility siden 1989 … det er rigtig mange år. Jeg har vundet rigtig meget gennem tiden .. på verdensplan, i norden og i Danmark. De sidste par år, har jeg haft svært ved at motivere mig til at løbe ordentligt og træne rigtigt, da jeg følte, at jeg havde opnået det, som jeg ville inden for agility – målet var ligesom nået. Samtidig syntes jeg, at tonen ikke har været særlig rar til nogle konkurrencer og efterfølgende på facebook.

Jeg fandt en ny sport: Rally. Her har jeg haft det rigtig fint blandt nye lydighedsvenner, hvor tonen er super dejlig til konkurrencerne. Rallysporten vil jeg stadig gå til, for jeg elsker det. Rally er nemt at træne hjemme i haven, når vejret er godt (træner ikke i regnvejr!!!). Jeg er også blevet dommer i rally og nyder at tegne baner, som jeg selv har lyst til at gå (nogle gange står jeg og ærgrer mig over, at være dommer, da jeg selv vil gå banen *smil).

Rally, min nye sport, som er kommet for  at blive. Elsker de udfordringer, der er i banerne, fordi de altid er så forskellige.

Rally, min nye sport, som er kommet for at blive. Elsker de udfordringer, der er i banerne, fordi de altid er så forskellige.

Jeg har her i efteråret (efter Kizz Mes hvalpe flyttede hjemmefra) startet til agility i en lokal klub: DcH Fladså. Der var plads på et hold, så her HYGGER jeg mig. Jeg har savnet det sociale, som man ikke kan få af at træne i haven. Jeg trængte til at komme ned på jorden igen, hvor jeg kan hygge mig med andre og træne og snakke … som i de gode gamle dage.

Forrige weekend var jeg til stævne i Ribe, hvor Du Der og Kizz løb super fint – ingen pinde i bøgerne, men det var ikke vigtigt.

Her løber Du Der i Barthahus i søndags. Hun var virkelig i sit es. 10 ½ år gammel er hun desværre allerede, så hun løb senior. Hendes glæde for sporten er meget synlig: Hun tyvstarter stadigvæk ha ha, men hun må gerne!

Her løber Du Der i Barthahus i søndags. Hun var virkelig i sit es. 10 ½ år gammel er hun desværre allerede, så hun løb senior. Hendes glæde for sporten er meget synlig: Hun tyvstarter stadigvæk ha ha, men hun må gerne!

Denne weekend var jeg til DGI stævne i Kokkedal, hvor Du Der løb fejlfrit i alle 5 løb … og bedst af alt: Kizz blev ikke disket, og vandt faktisk også et løb og blev nr. 2 i andre løb. Hun var en fornøjelse at løbe med og vi har fundet hinanden på banen – det var også på tide, hun er jo 5 år. Jeg kan stadig ikke følge med hende, da hun er den hurtigste hund, jeg har haft, men hun kan fjerndirigeres, så det er her, jeg skal prøve kræfter af fremover.

Til DGI stævnet var der noget af det, som jeg har savnet til konkurrencer: Til banegennemgange drøftede deltagerne svære passager og gejlede hinanden op til at tage chancer under baneløbene. Det var så fedt!

JEG ELSKER AGILITY OG JEG ER TILBAGE!!!

Kizz Me og jeg i Barthahus (DGI-stævne). Hun var en drøm at løbe med. Vild og styrbar!

Kizz Me og jeg i Barthahus (DGI-stævne). Hun var en drøm at løbe med. Vild og styrbar!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: