Husk at tage hensyn til andre …

Jeg var til rallyprøve med Kizz Me og Panik i fredags. Det var et velarrangeret stævne, som DKK kreds 2 var arrangør af – og dermed var det også kvalifikationsprøve til DM.

Jeg oplevede nogle ting, som jeg ønsker at fortælle om. Folk er måske ikke bevidste om deres handlinger, men gør det uden at tænke over det:

  • En person kastede med bold til sin hund 7-10 meter fra ringen bag ved 2 telte – men det var synligt for den hund, der var i ringen, for den blev forstyrret. Det var ikke hele tiden, men det bliver dermed ikke ens for alle hunde.
  • En person klikkede sin hund flere gange under opvarmning, som foregik 5-10 meter fra ringen. Det var ikke hele tiden, men det bliver dermed ikke ens for alle hunde.
  • En person havde sine børn med, som flere gange løb frem og tilbage mellem telt og klubhus, hvilket forstyrrede de hunde, der var i ringen det pågældende tidspunkt. Det var ikke hele tiden, men det bliver dermed ikke ens for alle hunde.
  • Et telt var sat ca. 2 meter fra ringsiden, hvilket er ok ifølge reglerne. Men da der ikke var andet end en lille rallyring på et ellers kæmpe hundeareal, kunne man godt vise lidt mere hensyn og placere teltene noget længere væk.
    Panik og flere andre hunde ville ikke udføre nogle af øvelserne i den ende af ringen, hvor teltet var placeret tæt på. Ved ikke helt, om det var fordi hundene i teltet knurrede e.lign. men det var tydeligvis ubehageligt for de arbejdende hunde at være i nærheden.

Jeg vil med dette blogindlæg ikke pege fingre ad folk, og har helt bevidst undladt at sætte navne eller racer på hændelserne. Men jeg vil gerne opfordre til, at man tager lidt mere hensyn og tænker sig lidt om.

Ved godt, at hundene skal kunne tåle, at en anden hund er tæt på, eller at der f.eks. bliver kastet bold i nærheden. MEN, det skal være ENS for alle hunde. Nogle folk har kørt langt for rallyprøven og man har betalt penge for det og nogle har været tæt på at få et certifikat eller blive champion, men prøven bliver ødelagt af andre personers adfærd.

Think you self a little about.

Kizz Me ligger dæk i ærespladsen. Jeg havde i forvejen mistet en øvelse (glemmer at stoppe ved et skilt) og klappede i hænderne et andet sted, så jeg vidste, at jeg havde mistet for mange point til en DM-kvalifikation. Derfor kunne jeg lige så godt lave lidt sjov ud af ærespladsen. Kizz Me lå fint "drop-dead" i over 3 minutter.

Kizz Me ligger dæk i ærespladsen. Jeg havde i forvejen mistet en øvelse (glemmer at stoppe ved et skilt) og klappede i hænderne et andet sted, så jeg vidste, at jeg havde mistet for mange point til en DM-kvalifikation. Derfor kunne jeg lige så godt lave lidt sjov ud af ærespladsen. Kizz Me lå fint “drop-dead” i over 3 minutter.

Rallylydighedstræning tilbydes maj og juni

Rally-lydigheds-træning forår 2013 

Har du hørt om rally og er du nysgerrig? Eller har du allerede været til konkurrencer, men ønsker at forbedre dig?
Har du dyrket lydighed, agility eller dch-programmer, eller er din hund dygtig til at følge dig og adlyde plads, sit, dæk og følge?
… Så er dette kursus måske noget for dig.

Rallytræning torsdage i maj og juni 2013

Træningen foregår i Ulse v/Haslev (Sjælland). Nærmere adresse kommer.

Træningen vil være opbygget omkring de svære øvelser, bagpartskontrol, kegleøvelser, hele baner og kend reglerne. Desuden vil træningen blive tilrettelagt deltagernes niveau. Derfor kan både begyndere, øvede, eksperter og champions deltage.

Træningen koster 400,-

Om mig selv: Jeg har trænet lydighed med mine hunde i ca. 20 år. 4 hunde er lydighedschampions, 2 er elitelydighedschampions og 4 er rallylydighedschampions. Jeg er under uddannelse til rallybedømmer/dommer.

Tidspunkt: 18-19.

  • 2. maj
  • 16. maj
  • 23. maj
  • 30. maj
  • 6. juni
  • 13. juni
  • 20. juni
  • 27. juni

Tilmelding foregår ved henvendelse via nedennævnte link. Skriv hvad din hund hedder, race, alder, niveau og hvad du ønsker at træne specielt på.

Tilmeld dig ved at skrive til mig på panik@makker.dk   og angiv navn og hund i din mail.

Påsken har været en herlig ferie

Asasara Hallo Vivaz. Meget meget sød hund!

Asasara Hallo Vivaz. Meget meget sød hund!

Påsken startede allerede om onsdagen, hvor jeg fik Vivaz med hjem – hun blev afleveret til mig på min arbejdsplads, da jeg fik fri. Vivaz er en af Flickans hvalpe, som jeg havde lovet at passe, mens ejerne var på ferie. Da jeg kom hjem onsdag gik jeg en lille tur med alle hundene, så de kunne vænne sig til Vivaz.

Mine 2 nevøer prøver min motionstingest af. De står på hver deres pedal. Det så sjovt ud.

Mine 2 nevøer prøver min motionstingest af. De står på hver deres pedal. Det så sjovt ud.

5 minutter efter gåturen kom min søster, hendes mand og deres 2 skønne drenge på besøg. De skulle bo hos mig 2 dage. Vi fik rachlette til aftensmad, hvilket ungerne syntes var rigtig sjovt.

Skærtorsdag startede vi med at låne nøglen til Ulse Kirke. Heldigvis ville min nabo (præsten) gerne med over i kirken og vise den frem og fortælle dens historie. Meget interessant!

Vi fik en rigtig god fremvisning af Ulse Kirke. Mikkel prøver at spille på orgelet.

Vi fik en rigtig god fremvisning af Ulse Kirke. Mikkel prøver at spille på orgelet.

Bagefter gik vi alle på skattejagt efter bogstaver, som jeg havde hængt på træner rundt om i Ulse. Ja, de fandt alle bogstaver og dannede ordet ”Påskehare”.

Torsdag havde jeg lejet agilityhallen i Ringsted. Mikkel og Magne skulle prøve at løbe lidt agility for at se, om de kunne huske en hel bane, hvis de skulle prøve at løbe juniorløb til Maxi Zoo Cup i Viby til maj. Det gik fantastisk for Mikkel. Her er et af hans løb med Dullen:

Torsdag aften fik vi igen rachlette (Magne bestemte, at de skulle være lige så hyggeligt som første aften).

Min søster og familien prøver at se om de kan nå helt rundt om den gamle eg, men nej, ikke engang halvvejs!

Min søster og familien prøver at se om de kan nå helt rundt om den gamle eg, men nej, ikke engang halvvejs!

Fredag passede jeg drengene mens min søster og hendes mand kørte til Isabella Smiths ejendom/butik. Derefter tog de så videre til nogle venner i Strøby. Tak for et skøøøønt besøg!

Magne fik lov til at få min yndlingsbamse, som har har haft hele mit liv. Jeg har kaldt ham for Abrika. Jeg havde gemt bamsen til når jeg engang selv fik et barn, men det er ligesom for sent nu. Så  hvem skulle ellers havde den bamse, hvis ikke Magne skulle :-)

Magne fik lov til at få min yndlingsbamse, som jeg har haft hele mit liv. Jeg har kaldt ham for Abrika. Jeg havde gemt bamsen til når jeg engang selv fik et barn, men det er ligesom for sent nu. Så hvem skulle ellers havde den bamse, hvis ikke Magne skulle 🙂

Du Der er normalt en harpe, som ikke kan med så mange tæver. Men sjovt nok så lagde hun sig i kurven sammen med Vivaz.

Du Der er normalt en harpe, som ikke kan med så mange tæver. Men sjovt nok så lagde hun sig i kurven sammen med Vivaz.

Lørdag havde jeg for mig selv og hundene. Jeg besluttede mig for at lave en æggestand, som jeg skulle have med til Mette og Sørens ålegilde søndag. Så jeg fandt 2 forskellige opskrifter på internettet. Den ene bliver lavet i mikrobølgeovnen og den anden i vandbad i ovnen ved lav temperatur. NØJ, den i mikroen blev kæmpehøj og da jeg åbnede lågen klaskede den sammen. Den smagte dog lige så godt som den, der blev lavet i vandbad.

Min æggestand. Den til venstre blev lavet i mikrobølgeovnen og den til højre i ovnen i vandbad. De smagte lige godt, men den i vandbad så pænere ud, når den var skåret ud og lå på ålen.

Min æggestand. Den til venstre blev lavet i mikrobølgeovnen og den til højre i ovnen i vandbad. De smagte lige godt, men den i vandbad så pænere ud, når den var skåret ud og lå på ålen.

Søndag morgen startede i kirke med dejlig påskegudstjeneste. Om eftermiddagen kom en kommende hvalpekøber på besøg og vi fik snakket om border collies og folks fordomme om, at de kravler på væggene J

Søndag aften kørte jeg ud til Mette og Søren og Sophus. De bor heldigvis ikke så langt væk. Vi fik ål, rejser og laks. Der må have været noget galt med snapsen, for jeg fik det dårligt dagen efter. Men det kunne heldigvis gåes væk i Sneslev. Tak for en herlig aften Mette!

Til ålegilde hos Mette og Søren. De havde også inviteret naboen og Sørens søster. Meget hyggelig aften i gode venners lag.

Til ålegilde hos Mette og Søren. De havde også inviteret naboen og Sørens søster. Meget hyggelig aften i gode venners lag.