Dejlig weekend til Kaf-cup

Fredag eftermiddag tog jeg op til KAFs nye sportsområde. Jeg havde mit villatelt med og valgte at overnatte i det og samtidig benytte det som stævnetelt langs ringsiden. Det fungerede rigtig fint.
Der var skønt vejr hele weekenden indtil søndag ved middagstid, så stod det ned i stænger.

Jeg havde tilmeldt Panik i alle ag2 senior, så hun havde 4 løb ialt, hvor hun vandt de 3.
Kizz Me løb vanvittig explosivt som sædvanlig. Hun løber stærkt og med hovedet under armen. Alligevel lykkedes det for mig at lave 2 fejlfrie løb med hende. Det ene løb var spring klasse 2 søndag eftermiddag, hvor hun vandt. Derefter løb hun fejlfri i agility klasse 3, hvor hun blev nr 4. I det ag3 løb lavede hun nok den største bue en af mine hunde nogensinde har lavet 🙂 skidt pyt, hun er heldigvis hurtig tilbage.

Lørdag sidst på eftermiddagen sad jeg og sms’ede med Jennifer, som sad til præmieoverrækkelse til DM i lydighed. Stor var glæden, da jeg fik at vide, at en af mine afkom Asasara Fantastiske Focus blev danmarksmester i lp3. Den titel var jeg haft med Makker i 2001, Asasara Click Jubii har haft den nogle år senere, og nu Focus. Jeg kneb en lille tåre den eftermiddag.
Asasara Go Go Slash Enzo (en af Kizz Mes hvalpe) blev nr 3 i lp1. Og Asasara Be My Ecco blev nr 3 i både rally begynder og i eliteklassen i lydighed. Asasara Click Jubii deltog også i eliten og blev vist nr 6.

Nu er jeg kommet hjem og sidder her søndag aften med en kop varm kakao efter at have hængt min mega meget våde telt op.
Efter dette stævne er Kizz og Panik varmet op til DM i agility næste weekend. Du Der havde jeg ikke tilmeldt dette agilitystævne i kaf, dajeg sparer på pengene.

Tak til alle de nye venner jeg har fået lørdag aften. Der hersker en særlig stemning blandt de overnattende agilityfolk.

20120826-203513.jpg

20120826-203538.jpg