Jeg har været til European Open i agility i Sverige

Tilbage i maj måned kvalificerede Du Der sig til European Open. Kizz Me var på en såkaldt venteliste, og heldigvis fik Danmark lov til at få hundene på ventelisten med til EO. Vi har så været afsted her i weekenden. Jeg tog til Sverige fredag morgen og havde alle mine 4 hunde med derover.

Jeg ankom til Kristianstad kl. 10 og fandt hurtigt pladsen og der var ledige pladser til udstillingsteltene i nærheden. Det var dejligt! Især da jeg søndag skulle løbe hold med kun 6 hunde imellem mine løb med Du Der og Kizz Me. Så der var heldigvis ikke langt hen for at bytte hund.

Sverige har en rigtig god ide med, at der skal være march gennem byen. Så vi mødtes alle inde på Lille Torv i Kristianstad og gik landevis fra torvet ud til Arenaen fredag aften. På den måde fik man vist byens indbyggere, hvad der skulle foregå. Det var vældig smart og en god måde at gøre reklame for sporten.

Resultatmæssigt er der ikke så meget at komme efter, bortset fra, at Kizz Me på holdet “Denmark – Fun and Serious” var bedste danske hold ud af vist nok 6 danske hold.

Lørdag havde jeg 4 løb, og blev disket i alle 4 løb. Hvis man vil til tops og med i finalen til en konkurrence med 350 udenlandske hunde, så må man altså tage en masse chancer, for ellers når man ikke noget. Jeg havde ikke heldet med mig. Jeg nød at se finalen for små og mellemhunde på den store arenaplads.

Alle løb blev vist via live stream, hvilket gjorde, at mange fra hjemlandene kunne følge deres kammerater online.

Kizz Me var med på tilskuerpladsen og fulgte med i finalen for små og mellemhunde. Hun lærte heldigvis at slappe af og lå og sov under bænken til sidst.

Senere måtte banen flyttes, så de store hunde ikke skulle løbe i mørke, så de store hunde løb på kunstgræsbanen med projektører på. Finalen blev overvisende vundet af Silvia Trkman, … for pokker, hvor var det flot agility. Finalen var slut kl 22.50, hvorefter jeg kørte tilbage til campingpladsen for at indtage min aftensmad. Klokken var 23.45 da jeg spiste aftensmad. Det gør jeg gerne igen, altså bliver og ser en finale så sent,  for jeg vil gerne opleve det spændende agility så tæt på og mærke atmosfæren.

Søndag gennemførte jeg 2 løb med Kizz Me og 1 løb med Du Der. Det var VILDT svære holdbaner, men jeg elsker jo, når der er udfordring. Desværre havde jeg et skævt vrid, da jeg løb den sidste bane med Kizz Me, så det gjorde vældig ondt i ryggen. Men jeg kæmpede videre og tæmmede min vilde hund, og vi kom i mål med kun 15 fejl.

Og hold da fast, hvor så jeg megen flot og veludført agility fra dygtige handlere i hele verden.

Jeg mødte også den hund, som jeg igennem et par år havde haft kig på til en kommende partner til Kizz Me om 2 år. Men øv øv øv, den er bærer af white factor, så det bliver ikke til noget (det er Kizz Me nemlig også).

Jeg var først hjemme fra EO søndag aften kl. 23.30, så jeg orkede ikke at pakke ud.

Der skal lyde et kæmpe tak til Regin Reinhard for at stå for udtagelse, orientering m.v. til deltagerne. Det er et stort stykke arbejde.

Håber at kunne deltage med Kizz Me næste år i Belgien, men så skal jeg træne lidt mere kontrol, for hun er godt nok en WILD THING!!!

Kizz Me er klar til endnu en omgang EO

Ca. den 5-6 august skal ‘jeg’ have et kuld hvalpe

En af mine gode kollegaer fortalte mig for et par uger siden, at hendes 2 schipperke sandsynligvis havde parret sig. Hendes tæve har haft en “silent season”. Tæven blev derfor scannet for 2 uger siden, da min kollega havde mistanke om, at tæven var drægtig. Dyrlægen så minimum 3 hvalpe.

Nå, men tilbage til, hvorfor jeg skal have hvalpekuldet. Min kollega har ikke været på ferierejse i 5 år og de skulle afsted til England med hele familien. Kollegaen havde det svært ved at forestille sig, at tæven skulle føde på en pension … og så røg det fluks ud af mig: Det skal den da ikke, den hund skal da hjem til mig og føde.

Derfor skal jeg have et kuld schipperke hvalpe om ca. 1½ uge. Jeg skal have hvalpene indtil kollegaen kommer hjem fra ferie. 
Det bliver spændende!!!

Se mere om hvalpene på denne hjemmeside: http://lisehoybye.wordpress.com/

Billede
Dette er faren til hvalpene

 

Billede
D
ette er moren til hvalpene.

Agilityuken i Stavanger sammen med Mette og Sophus

Min veninde Mette, hendes søn Sophus og jeg har været i Voll tæt ved Stavanger, hvor vi boede på en campingplads lige op ad agilityområdet. Vi havde ingen campingvogn med, men havde lejet en skurvogn hos Remirent, og det gik udmærket. Vi boede lidt tæt, men overlevede 😉

Til at starte med var jeg irriteret over, at agilityuken fulgte tidsplanen så nøje, så baner kunne ligge stille i en halv eller hel time. Men efter første dag var det faktisk skønt, for man vidste præcis, hvornår en ring startede. Man undgik hele tiden at skulle være på vagt for at miste en banegennemgang eller et løb. Man kunne trygt gå på toilet eller gå ned på campingområdet og få frokost.

Desværre blev agilityuken skæmmet af en seniorhandler, som tog sin alt for gamle hund ind i konkurrencen. På første dagen så jeg, hvordan bagparten hang efter hunden, da den kom ud af en tunnel og hvordan hunden kun kunne gå på forbenene. Selv samme fører tog så senere på ugen hunden i konkurrence igen og heldigvis blev han stoppet af en dansk dommer, da den igen mistede førelsen på bagparten (denne gang i slalom). Det var en skændsel og vældig trist for sporten, at en agilityhandler ikke sætter sin hunds helbred i første række.

Her er en række billeder fra en fantastisk uge (klik på dem, hvis du vil se billederne i stor størrelse).
Tak til Mette og Sophus for at gøre mig selskab.

Bilen er pakket med mine ting, og hundene lå lidt højt. Herefter gik turen til Mette og Sophus i Ringsted, hvor tagboks blev sat på.

Jeg kan ikke fordrage at være for sent på den, når det gælder om at rejse, så vi ankom til Hirtshals et par timer før afgang. Derfor kørte vi til fyrtårnet ved Hirtshals og så på en masse bunkere. Meget inspirerende for Sophus.

Smuk solnedgang ved fyret ved Hirtshals. Desværre var færgen 1 time forsinket, så vi kom først afsted kl. 00.30.

Sådan boede vi, i en forholdsvis ny skurvogn med udstillingsteltet lige uden for.

Sådan lavede vi mad. Mette havde en lille gaskogeplade og med mine 2 gryder gik det helt fint.

Der var lige plads til en dobbelt og en enkelt luftmads på tværs.

Onsdag var hviledag og der drog vi op til Stavanger for at besøge Ramirent og betale for skurvognen. De havde en kæmpe stor afdeling (bl.a. 250 lifte!!)

 

Vi gik også på cachejagt på hviledagen. Vi fandt 3 cacher. Den ene cache lå her ved en stenalderboplads, som lå kun 2,5 km fra agilityområdet.

Vores tredje cache lå på Bore Strand helt ud til Nordsøen. En skøn vandretur på 3,2 km, og hundene morede sig. Kizz Me og Panik fandt enhver chance til at grave i sandet.

Sophie gør Sophus klar til præmieoverrækkelse. Fint med dannebrog i håret.

Jeg var oppe på podiet i de fleste præmieoverrækkelser i seniorklassen med Panik. Hun vandt ca. 12 gange, men jeg har ikke helt styr på det. Kizz Me fik også et par præmier hjem til mig. Jeg kom i finalen med Kizz Me og endte på en 13. plads (havde en nedrivning og en fejldømt opgangsfejl på balancen)

He he he he he, jeg kunne ikke lade være med at tage billede af Panik, hvor hun hviler snudepartiet mod stofburet.

Typisk billede fra vores telt, hvor jeg havde stævneprogrammet på iPaden og kunne følge med i det hele. Skønt solskinsvejr torsdag og fredag.

Alle danskerne lå samlet på campingområdet. Her sidder vi til fællesspisning fredag aften, dagen før finalen. Humøret er højt og godt.

På vej hjem med færgen fra Kristiansand til Hirtshals. Super godt vejr, hvor jeg stod og nød udsejlingen. Vi sejlede med en hurtigfærge, kun lidt over 2 timer tager turen.