Tanker efter Crufts

Jeg har set på den dejlige finale flere gange. Uha, jeg får helt gåsehud over det løb, som jeg havde med Panik. At hun kan være så frisk og hurtig i den alder, synes jeg er dejligt. Jeg havde jo ellers svoret, at da hun løb DM sidste år, var det hendes sidste løb på høje spring. Men man har et standpunkt til man tager et nyt … eller får en invitation til Crufts.

Her er alle finaleløbene fra Crufts. Panik løber ca. 13 min. inde i videoen:

Efter finaleløbet fik vi ikke nogle resultater eller noget, så det har jeg måtte finde ud af her dagen efter, at jeg kom hjem. Og nu forstår jeg så også, hvorfor folk sagde på facebook, at jeg kun kunne blive nr. 11, uanset hvordan jeg løb i finalen…. ja, det fik vi altså ikke noget at vide om på Crufts. Heldigvis – for jeg løb som om, at jeg havde en chance for at vinde. Vi havde nemlig fået at vide, at alle point var blevet nulstillet og dermed havde alle, der deltog i finalen en chance.
Så det var så som så med information til deltagerne.

Panik blev nr. 6 i finaleløbet ud af de 18 deltagere der var. Det synes jeg er ganske godt “gået” af en dame på 10½ år.

 

Jeg boede på et lille bitte og halv gammelt hotel. Men der var en utrolig gæstfrihed. Indehaveren var inder, så der var udmærket mad i restauranten. Hotellet: http://www.heathlodgehotel.co.uk lå 30 min. gang fra selve Crufts, så vi gik frem og tilbage hver dag og sparede dermed parkeringsafgift … og samtidig blev hundene luftet dejligt inden de kom ind i halområdet. På hotellet faldt jeg ofte i snak om aftenen med andre hundefolk ude i lobbyen.

En af de rigtig gode ting ved Crufts var, at nogle af de hunde, der blev bedst i racen ikke fik lov til at komme videre i konkurrencen. De blev simpelthen disket af dyrlægen, da de var overtypet og ikke sunde! HURRA for de modige dyrlæger. Så vidt jeg husker, var det clumber spaniel, engelsk bulldog og 5 andre racer (pokkers med den hukommelse!).

At være på Crufts er en fantastisk oplevelse. Og for dem, der ikke har været der før, så skal det bestemt opleves. Husk den store pengepung, for man har lyst til at købe SÅ mange ting derovre. Der er 5-6 store haller fyldt med udstillingsringe, stande, arenaer, opvisninger m.v.
Og det hele kommer også i tv, hvor der er en kanal, som sender hele dagen fra Crufts. Ja, det er virkelig stort derovre!

Ja, apropos at komme derover. Det var jo lidt af et puslespil. Så da jeg postede mit “problem” på facebook, var der nogle der reagerede. Åsa og Dennis fra Sverige satte mig i kontakt med den svenske agilitydeltager Stina Mattson. Stina og hendes veninde kørte til England via Esbjerg (færge). Men da det var en bil på gule plader og der ikke kunne laves om på kahyt m.v. ombord på færge, så sagde de, at de da sagtens kunne have Panik med, og så kunne jeg flyve derover og mødes med dem. Og jeg kunne også bo sammen med dem på hotelværelse og dermed minimere omkostninger ved deltagelse. Åh, hvilken gæstfrihed!!!

Det har været fantastisk at lære Stina og Ulrika at kende. De har lært lidt dansk og jeg har lært lidt svensk. I skrivende stund er Panik om bord på færgen på vej hjem til DK, mens jeg allerede er kommet hjem.

Panik har givet mig så mange glæder og oplevelser. Jeg er helt ked af, at det er forbi med de store agilitykonkurrencer – og må da indrømme, at det gav mig klumper i halsen og tårer i øjnene, da jeg kom i mål efter finaleløbet.

Nu kaster vi os over rally lydighed i championklassen, hvor der skal udførse øvelser på højre side. Så aktivitet er hun bestemt ikke stoppet med.

 

Advertisement