En god og en særdeles trist rallyoplevelse

Vil starte med det positive. Jeg har småtrænet Du Der i rallyøvelser de sidste par uger. Da Sofie en dag lånte Du Der til træning, hvor vi gennemgik nogle rallyskilte, så kunne jeg se, hvor meget Du Der elskede at komme til lydighed igen. Jeg har ikke trænet lydighed med hende siden hun blev lydighedschampion i 2006. Men hvorfor skulle en hund, der kommer fra næsten 100% lydighedslinjer ikke få en ny chance? Godt så! På med vanten og til en konkurrence i min nye dille. Du Der skulle op i begynderklassen med line på (det er ellers ikke nemt, når man er vant til fri ved fod!!!). Hun fik 100 point og blev vinder af klassen.

Du Der og jeg har fundet glæden ved rally lydighed. Til første konkurrence opnåede hun max point (100) og vandt klassen.

Panik var første hund i ekspertklassen. Hun brillerede med at gø i en af øvelserne. VOV VOV VOV = “hvor er jeg glad”. Lidt øv, at gø trækker ned, da Panik jo gør af glæde. Nå, jeg fik tysset hende ned og hun udførte resten med stor glæde alligevel. Vi fik 97 point, da gø trækker 3 point ned. Håber, at det er nok til deltagelse i DM.

Kizz Me var næstsidste hund i ekspertklassen. Vi starter igen med det positive. Hun fik 96 point og sit andet cert og var super lækker at være til prøve med. Nu til det negative, som intet har med Kizz Me at gøre:

Da jeg skulle til at gøre klar til at gå på banen, kunne jeg mærke på føreren, der var på banen med sin sheltie, at hun ikke var tilfreds med sin hund, den snuste og var uinteresseret i at arbejde med føreren. Det endte desværre med, at føreren midt i øvelserne tog fat i hunden i kinderne og hev den op i strakt arm. Dette gentog sig. Hun tog hunden om bag ved teltet, hvor nogle andre så, at hun ikke “var særlig pæn” overfor hunden. Dommeren sagde til hende, at hun ville blive indberettet.
Kizz og jeg var klar til at skulle ind på banen som næste ekvipage, og da den ikke særlige høflige hundefører skulle ind på banen igen med hunden i æresplads, mens jeg skulle gå banen med Kizz Me, fik jeg en mærkelig mavefornemmelse. Den negative aura, som dette kvindemenneske havde, ville jeg nødig have skulle smitte af på Kizz og jeg. Jeg var faktisk liiiige ved at spørge dommeren, om Marianne med Vomba ikke nok måtte ligge æresplads for mig.

Jeg forstår bare SLET ikke, hvorfor en erfaren hundefører kan blive SÅ tosset på sin hund – det var da for fanden bare et lille rally-stævne. Og hvis jeg var hund, så ville jeg heller ikke arbejde for den fører. Rally er jo nemlig så fed en sport, fordi man kan rose og belønne med snak og glad stemme.
Lige en sidste ting, jeg ønsker ikke at hænge nogen ud, derfor ingen navne.

Reklamer