Makkers 12 år fødselsdag og billeder fra haven

Vejret har været dejligt i dag på Makkers 12 års fødselsdag. På vej hjem fra arbejde kørte jeg forbi Toksvær Planteskole, hvor jeg købte ind. De har også en stor hundeafdeling, så jeg kom lige til at købe et stort kødben til Makker. Jeg købte nogle frø samt 3 forskellige tomatplanter. De skal plantes ud i morgen og så skal jeg bagefter have en velfortjent fredagsøl (Refsvindinge no 16). I weekenden skal jeg til Hillerød til DKKs int. agilitystævne.

Makker 12 år gammel og med sin fødselsdagsgave - ih, hvor blev han glad. Normalt køber jeg ikke gaver til mine hunde på deres fødselsdage, men Makker er jo lidt speciel!

Dette er de tulipaner, der står i vores 40 års bed. Tulipanerne har jeg fået af min storesøster.

Vores urtehave er flyttet og Mads har flyttet jordbærplanterne i dag. Se, de blomstrer!

Købte en masse frø til haven - både blomsterfrø samt frø til urtehaven