Gåtur i skoven med 7 skønne hvalpe er energi til sjælen

Hvor er det bare pragtfuld, at gå en tur i skoven med 7 skønne hvalpe drønende rundt omkring mig. Skoven ved Magleby er perfekt til mig og mine hunde. Der kommer ikke så mange mennesker, så hvalpene kunne jeg frit lade løbe ved min side (tror ikke, at det er nemt at have 7 hvalpe i snor!). På et tidspunkt løb Vista i modsatte retning, jeg kaldte og kaldte, men så pludselig satte hun sig ved kanten af skovvejen og lavede en pølle, og kom derefter drønenende tilbage til mig.

Dejligt med gåtur i skoven

Om natten laver jeg hvalpegården lille, så de kun har et par kvadratmeter at sove på incl. bur. De sover fint i buret med åben låge og holder sig rene om natten. Hverken tis eller pøls! Sådan har det været et par uger nu. Jeg må sige, at jeg er stolt over, at kunne gøre hvalpene renlige så tidligt i deres liv. Det vil hvalpekøberne få gavn af.

Alle hvalpe er solgt

Alle Kizz Me’s hvalpe er afsat. På fredag/lørdag afgør jeg, hvor hver enkelt hvalp skal hen.
Hvalpene er renlige om natten, hvilket er en kæmpe mæssig fordel, både for mig og for de kommende hvalpekøbere.
Jeg er begyndt at klikkertræne hvalpene, og HOLD DA OP, hvor er de gode til at fastholde øjenkontakt.
Det bliver trist, når de rejser den 4. april, men heldigvis beholder jeg Vista 1 uge mere, og så en af hanhvalpene i 2 uger, inden han rejser hjemmefra.

Hvalpene er blevet introduceret for metalapport. Har vi en kommende elitelydighedschampion i Slash? 😉

2 hanhvalpe tilbage – er 8 uger den 4. april

Jeg har næsten afsat alle hvalpene, men der er 2 af dem, der mangler et hjem den 4. april. Hvalpene er ikke fordelt endnu, da de fordeles efter, hvad hvalpene indeholder, og hvad hvalpekøberne skal bruge dem til. Det perfekte match tilstræber jeg ved hvert kuld.

Indkald - hvem kommer først? 🙂 Fotograf: Camilla Johannessen

Jeg larmer altid rigtig meget for at lydsocialisere hvalpene. Her sidder jeg med en metaldåse, med guffer i. Den ryster jeg kraftig og det larmer helt vildt - og lige bagefter er der lækker mad. Larm = nam nam. Fotograf: Camilla Johannessen

Det er ikke til at lade være med at nysse de dejlige hvalpe. Fotograf: Camilla Johannessen

Zip i fuld firspring

Moren til hvalpene er LP1 LP2 LP3 DKLPCH Asasara Explosive Kizz Me. Kizz Me er en decideret sportshund, slank og atletisk bygget og er lynende hurtig. Det samme er hendes hjerne, altså hurtig. Allerede da hun var 1½ år blev hun Dansk Lydighedschampion. Kizz Me har både en kuldbror og kuldsøster, der er i klasse 3 i agility/spring, og en kuldsøster, der blev lydighedschampion som 1½-årig. Kizz Me’s mor er Panik, som har været på agilitylandsholdet i 4 år.

Faren til hvalpene hedder Maliway O’Legacy (Matrix). Matrix er rigtig godt bygget og er efter rigtig gode arbejds- og udstillingslinjer. Matrix løber agility i DKK og er i klasse 3 i både agility og i spring. Matrix ELSKER agility. Når han er ved en agilitybane har han kun ET i hovedet …. banen! Han er meget intens. Han en utrolig flot og smuk hund med skøn udstråling. Han har fart og glæde og godt temperament.

Både Kizz Me og Matrix har A hofter, 0 på albuer, er OCD fri, og fri for generne CEA, TNS og CL. Det vil sige sunde linjer. Hvalpene er født den 7. februar 2011 og bliver 8 uger den 4. april 2011. Er du interesseret i en hanhvalp, så kontakt Lone Sommer, kennel Asasara og læs mere på http://www.asasara.dk

Min nye bil blev en Kia Cee’d Celebration

Jeg har længe gået og tænk på at skifte min varebil ud med en ny bil. Der kom lidt småting hist og pist på min gamle bil, så tiden var snart inde.

Jeg havde set på en peugeot 308 sw, altså en personbil på hvide plader. Faktisk har det været en ren jungle at finde ud af, hvad den ene bil havde at byde på frem for den anden. Jeg havde også lidt kig på Skoda. Men en dag kørte jeg forbi Max Due i Næstved på vej hjem fra arbejde. Jeg ville se, hvad en Kia eller Fiat havde i forhold til en Peugeot. Jeg fandt ud af, at jeg fik mere bil for pengene i en demobil fra mærket Kia, også rent størrelsesmæssigt til hundene.

Et par dage efter besøgte jeg Kia i Køge, også Max Due, og jeg fik en aftale i stand med, at de gav en rigtig god pris for min “gamle” bil mod at de måtte sætte et par sponsormærker på min nye bil. Ja, så det endte faktisk med, at jeg købte en splinterny Kia Cee’d.

Kia Cee'd (1,6 CRDi 115 Celebration SW 5d)

Mange vil sikkert sige, at jeg ikke har plads til hundene. Men det er faktisk sådan, at jeg har 2 timers transport til/fra arbejde om dagen, og jeg savner lidt køreglæde. Desuden kører min nye bil 22 km/l, og min gamle kørte ca. 14,5. Min nye bil har lav vægtafgift, min gamle havde tårnhøj. Min nye bil kan jeg have flere mennesker med ved samkørsel, min gamle kunne kun have 3.
Jeg regner med at slå sæderne ned i min nye bil, så jeg har plads til en masse hunde og bagage alligevel.

Farvel du gamle. Din rummelighed vil jeg savne, men så heller ikke mere ...

Panik fik 2 nye titler på 8 dage

Forrige lørdag fik Panik jo rallytitlen RBM, idet hun bestod rally begynder med 100 point ud af 100. Dermed skal hun ikke op til flere prøver i begynderklassen, idet man rykker direkte op til næste klasse. Normalt skal man op minimum 3 gange, og opnå minimm 80 point hver gang for at få titlen RBM.

En dag i sidste uge snakkede jeg med Paul, som stod for rallyprøven i lørdags. Han sagde, at der var kommet et afbud og spurgte, om jeg ville stille op med Panik i øvede klassen. Det skulle jeg ikke tænke særlig længe over .. . 😉 og sagde straks ja.

Jeg havde så lige et par dage til at indøve et par specielle øvelser, som er i øvede klassen.

Ifølge PM’et skulle øvedeklassen starte kl. 11, men heldigvis var en af mine agilityveninder Charlotte til prøve i begynderklassen, og hun sendte en sms til mig kl. ca. 9.30, at de var forud for tidsplanen. Jeg pakkede hurtig Panik og Flickan i bilen og kørte til Ejby. Ganske rigtigt, da jeg ankom var der ikke lang tid til banegennemgang i øvede klasse.

Banen var ganske fin med nye spændende momenter. Dommeren gav Panik 100 point og titlen RØM. Dommeren gik efterfølgende hen til mig og sagde, at i næste klasse (ekspertklassen), er det ikke tilladt at hunden gør, da det giver fratræk af point. Tja, når man ser nedennævnte video af prøven, kan man godt se, hvor meget Panik tænder på tyskervendinger eller når hun skal på plads højre om mig. Hmmmm… så har jeg da lidt at træne på 🙂 Det er bare lidt svært at dæmpe glædesgø!

Flickan har længe været tilmeldt rallyprøven, men er desværre i løbetid, så hun skulle starte sidst i klassen. Panik var efteranmeldt, så Panik startede andensidst i klassen. Heldigvis sagde Paul til mig, at jeg skulle bruge lige så meget tid, som jeg havde behov for, når jeg skulle skifte hund.

Flickan er heldigvis en meget sød og nem hund, men har aldrig prøvet at være i ridehus før. Hun har heller ikke oplevet alle de hestepæredufte før. Men jeg fik hendes opmærksomhed meget hurtig og efter 2 minutter gik jeg til prøve med hende. Hun var super på og elsker at gå rally. Hendes hale logrer uafbrudt. Jeg har tidligere skrevet på FB, at Flickan er Mads’s hund, men da jeg også står som ejer af hende, og det er mig, der går til rallyprøver med hende, så er hun helt klart i dette tilfælde min hund. Men hun vil altid være “fars pige”!

Flickan fik 99 point ud af 100. Hun kom til at snuse til et skilt ved en tyskervending, da jeg kom lidt for tæt på skiltet. Næste gang hun skal til rallyprøve, må det ikke være med Frank som dommer, idet hun ikke kan få titlen RØM med samme dommer til 3 prøver. Så jeg skal lige have undersøgt, hvem, hvornår, hvor osv. …

Jeg regner iøvrigt med, at Flickan skal parres i hendes næste løbetid. De gode gener vil være dumt ikke at sprede i Danmark. Jeg skal bare lige finde en han, der er lige så god som hende 🙂

Herhjemme går det rigtig godt med Du Der. Hendes ætsninger på huden ved operationssåret er helet fint op og hun er ikke generet af det længere. Det glæder mig rigtig meget. I går tog jeg så beslutningen om, at tilmelde hende landsholdsbruttotruppen. Efter fjernelse af en cyste og livmoderen håber jeg på, at hun bliver endnu hurtigere på agilitybanerne.

Såret er helet rigtig flot og ætsningerne af huden er væk. Om et par dage skal stingene fjernes og så er vi klar til at træne muskler og krop op igen til en hård men dejlig agilitysæson.