Kizz Me snød mig – fødte allerede mandag

7 skønne hvalpe kom til verden i går mandag. 6 hanner og 1 tæve.

Jeg havde fundet frem til, at Kizz Me skulle føde onsdag/torsdag/fredag, og jeg havde derfor for lang tid siden fået 2 feriedage torsdag/fredag. Men mandag morgen var temp. allerede dalet lidt, men ikke voldsomt. Jeg gik en tur alle hundene og Kizz Me virkede lige så aktiv, som hun plejer. Jeg forventede derfor, at fødsel ville gå i gang om aftenen eller natten til tirsdag, så jeg uden problemer kunne arbejde en halv dag (havde noget vigtigt jeg bare SKULLE lave). Jeg satte webcam til og kørte på arbejde. Da jeg ankom til arbejde gik jeg straks ind på min puppycam website, og kunne se, at det nok var bedst, at jeg kørte hjem, så hurtigt som jeg kunne. At køre 80 km/t bag en blokvogn på Rønnedevejen føltes virkelig langsomt. Altimens jeg kørte, havde jeg Mads i røret (han var også på arb), som berettede, hvad der skete via webcam.

Velankommet hjemme gik jeg igang med at rydde op, for Kizz Me havde hevet gulvet af fødekassen. Jeg fik ordnet fødekassen med nyt gulv og kort tid efter kom Slash til verden. Lidt efter kom Mette (Matrix’s mor) og vi var et godt team. Hurtigt fik vi en rutine i, hvem der klippede navlestrenge, ordnede hvalpe, skrev vægt og køn ned på papir … og ikke mindst vaskede vi meget ofte hænder. For det er godt nok snasket, at ordne hvalpefødsel.

De 4 merles ligger ved mælkebaren. Forrest Mega-Byte, derefter Vista, Chat og Blue-Ray

Hvalpene er meget skønne og jeg elsker dem allerede højt. Mads og jeg er lidt enige om, at vi ikke skal have flere hunde i flokken, men nøjjjjjjjjjjj, hvor er det fristende, at beholde en af disse guldklumper.

Kizz Me har lidt feber i dag tirsdag, men den daler lige så stille. Det er ren fløde hun har i sin mælkeproduktion, for alle hvalpe har taget på i sit første døgn. Det har jeg faktisk ikke prøvet før. Ofte taber hvalp en lille bitte smule vægt i deres første døgn, men ikke et Go Go kuld!

Jeg fører dagligt hvalpenes vægt ind i skemaer og laver det til diagram. Så er det er let at følge deres udvikling.

Jeg er som sædvanlig i gang med det store dagbogsskriveri, hvor jeg notere små daglige ting, som Kizz Me, og hver enkelt hvalp foretager sig.

Jeg troede jo ikke, at der var så mange hvalpe, så jeg har ikke turde skrive så mange hvalpekøbere op. Så derfor har jeg nu mange hanhvalpe til salg. Personen, der stod nr. 1 til en tæve ville kun have en sort/hvid, så lige nu ser det nærmest ud til, at Vista er ledig!!

Lad mig sige det helt ærligt: Disse hvalpe vil få et mega lækkert temperament. Kizz Me og Matrix er meget søde og naturlige bordere, med stort arbejdshjerte. De ligger begge i den høje ende af stress-scalaen, men det er ikke “u-temmeligt”.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: