DKK i Brøndby

Rødt hjerte Panik blev nr. 5 i årets allround hund (Simic vandt!!)
Rødt hjerte Panik blev nr. 6 i finalen årets agility hund.
Rødt hjerte Panik endte på en samlet 9. plads i årets agility hund.
Jeg må sige, at jeg er temmelig stolt af de flotte placeringer. Især fordi jeg ikke har været med til andet end DKK int. i Vejen og så selve finalen i Brøndby. Du Ders hvalpekuld og min fars 70 års fødselsdag i foråret/forsommeren gjorde, at jeg ikke kunne deltage i de første konkurrencer.
 
Du Der løb også fantastisk i weekenden. Og igen igen var hun nr. 2 til et cert. Det var i AG3, hvor Jan med Meeko nuppede det for næsen af os. Men skidt, det gør ikke noget, når det er til nogen, som jeg godt kan li’.
 
Pizza For ikke at "nasse" på de samme mennesker hver gang jeg er på Sjælland til stævne, overnattede jeg denne gang hos Marianne og Bent Blom Larsen. Jeg ankom allerede fredag, og det skulle vise sig, at være en klog beslutning, idet storebælt blev lukket for lette køretøjer lørdag morgen.
Jeg nød at være i deres selskab. Og har desuden fundet ud af, at Marianne og jeg har noget andet end border collies til fælles. Og det er vores passion til Milkshake og Chili Cheese Tops hos McDonalds.
 
Paraply Det blæste iøvrigt så meget lørdag, at Ulla’s (stævneleder) telt knækkede. Og iøvrigt har jeg aldrig set så mange telte flyve afsted, og set så mange telte med knækkede teltstænger. Jeg tror, at der bliver run på teltsalget de næste par uger. Royal Canins store udstillingspavillon var også fløjet, og det er ellers med nogle kraftige alustænger. Så det var ikke uanede kræfter, som moder-natur havde sat ind.
Reklamer