Den står på (fufa) DM i agility i weekenden

Bil Bilen bliver pakket og den kører til Sjælland med Annmari, Barny, Lucky, Makker, Panik, Du Der og mig selv i dag. Skal overnatte i Næstved.
 
Pige Lørdag skal Panik, Du Der, Barny og Frida løbe sammen på vores hold "Jyderne og sjællænderen".
Hund Søndag skal Panik løbe individuelt. Du Der blev jo ikke kvalificeret til fufa DM.
 
Rødt hjerte Vi skal overnatte hos en af mine hvalpekøbere. Jeg glæder mig meget til at se Lucky igen. Annmari’s Lucky og "min" Lucky" er jo halvsøskende, så det bliver spændende at se, om de har den samme måde at lege på.
 
Tænker Jeg synes ikke det går så godt med Makker lige nu. Det er som om han halter mere i dag end han gjorde i går. Træls med den betændelse!!!
Reklamer

Makker er opereret igen

 
Tænker Jeg har i dag fået Makker opereret igen. Han har haltet kraftig efter sin første operation, men allerede lige efter første operation sagde dyrlægen, at han ikke kunne få hele musen med. Derfor er Makker blevet opereret igen. Her er hvad dyrlægen har skrevet:
"Ved arthroskopien (kikkertundersøgelsen) i dag kunne jeg konstatere at området hvor ledmusen blev fjernet for fire uger siden ser rigtig fint ud. Det stykke ledbrusk der blev siddende er fasthæftet i ledkapslen og ser ikke ud til at indgå i ledkontakten. Der er stadig sekundære slidgigtforandringer på ledhovedet og i ledskålen, men af mindre omfang. Jeg har i dag fjernet et lille stykke løst ledbrusk fra overarmens ledhoved. Som vi har snakket om sidst er den væsentligste gene nu den kraftige betændelsesreaktion i Makkers led. Den skal vi have fjernet/dæmpet. I første omgang skal du fortsætte med smertestillende/betændelsesdæmpende medicin samt noget ekstra smertestillende. Du skal holde Makker i ro i de næste 10 dage, og så vil jeg gerne se ham her til kontrol og stingfjernelse. Hvis det går godt vil jeg anbefale et genoptræningsprogram på dette tidspunkt. " 

Du Der er kvalificeret til DcHs DM i agility

 Åbenmundet Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville opnå noget særligt med Du Der i år, idet hun jo har haft hvalpe en god del af agilitysæsonen. Men da jeg kunne se, at der stadig var en lille chance for, at hun kunne nå at kvalificere sig til DcHs DM, gik jagten ind på DM-pinde. Hun opnåede de sidste 2 flotte fejlfrie løb i går lørdag i SPåben og AGåben. Og så var den hjemme! Så fik jeg det, jeg kom efter den weekend 😉
Skuffet Nå, men så var der jo også lige en tredje plads til Jysk Mesterskab jeg skulle forsvare. Du Der laved et godt spring åben løb men havde desværre en nedrivning. Jeg vil løbe sikkert med Panik i spring åben, vi kom også fejlfrit igennem, men jeg var en skådhandler.
I agility åben løb Du Der godt og fejlfrit, blev nr. 6. Panik havde desværre en ærgerlig nedrivning, så jeg brugte resten af løbet med Panik som træning. I det hele taget brugte jeg weekenden med Panik som træning. Hvor jeg fik trænet gode felter. De felter skal jeg jo bruge i Norge.
Overrasket Lørdag var jeg dog en del øm i nakke og ryg og ben og arme. Jeg tror det stammede fra en lille hold i nakken, som jeg har døjet med den sidste uges tid. Så jeg bookede noget rygmassage hos Wim lørdag eftermiddag. Det var noget, der virkede! For søndag så det straks helt anderledes ud med min handling og min løbeteknik.
Gave med bånd Hold fast, hvor vandt jeg mange præmier.
Resultater fra weekenden kan ses på agilitysyd.dk.
Her er billeder af alle præmierne.

Herlig træning i går

Vi havde herlig træning hos mig i går.
Jeg havde sat slalom op, hvor man kom fra en balance, som stod midt for slalom, og derefter skulle man sende enten hunden til venstre eller til højre for at lave en svær slalomindgang. Voldte nogle problemer hos mine elever, men Panik løb som en drøm. Når vi kommer til Norge skal vi sagomelme give alle bøllebank.
Modulet så således ud:

       . . . . . . . . . . . . slalom

a-               I  balance
brædt          I
                  I
                  I
                  I
                  I
                  I
                  I
                  I

 

Jeg blev også vejet som sædvanlig i går. Ups, det gik den forkerte vej. Havde taget 200 gram på.

Det gik fantastisk med opvisning på Frijsenborg

Først vil jeg starte med at sige tak til Royal Canin, fordi de gerne ville have mig med til opvisningen.

Og jeg vil sige tak til Helle, Heidi, Mette, Janni og Pia for hjælp i agilityringen.

Så vil jeg sige tak til ”mine” søde labfolk (kennel Brownhunt), som sad i telt ved siden af mig (dejligt med apporterings-konkurrencen).

Og tak til Anja i det andet telt, for godt makkerskab.

Fest Sådan forløb weekenden:

Jeg ankom lørdag formiddag og indrettede mig i mit telt ved bane 3. Ganske kort tid efter at bane 1 var i gang skete den første ulykke. En rytter var faldet af en hest og samaritterne turde ikke flytte hende. Der kom både ambulance og lægeambulance.

Bane 3 var Royal Canin banen, hvor der udelukkende foregik hundeaktiviteter. Jeg skulle optræde med lydighed kl. 11. Jeg startede lydighedsopvisningen med at vise, hvad en klikker var og fortælle om gammeldags indlæring kontra ny indlæring af lydighed. Så viste jeg, hvordan Panik kan rydde legetøj op og placere det i en kurv. Derefter fri ved fod. Så tog jeg Du Der ind i ringen og viste næseprøve, fjernkontrol, indkald, fremadsendelse til kegle og til sidst dirigeringsapport.

Klokken 14 skulle jeg så optræde med dog dancing. Men forinden var jeg lige henne og kigge på lækre LaCross gummistøvler. De kostede 500,-, men jeg var fræk og sagde, at jeg ville give 400,- for dem og så ville jeg tage dem på til dog dancing opvisningen. Og sådan sparer man 100,-!
Det var jo min debut med opvisning af dog dancing, så jeg var vist lidt nervøs. Men da jeg fik madonnaudstyret på (microfonen), så gik det over. Jeg vil her takke medlemmerne af
yahoogruppen for dog dancing for gode råd. Jeg startede med at fortælle, at dog dancing er opdelt i 2 forskellige genre, altså HTM og freestyle, og at der i hver genre er 3 niveauer, og at man kan dyrke konkurrence i dog dancing og faktisk blive champions.
Dernæst viste jeg alle HTM positionerne med Panik, og viste hvordan man kan lære sin hund de forskellige ting og fortalte lidt om musiklængden og udstyr. Så blev musikken med Rollo og King sat på, og Panik dansede fint – kun et par fejl – men skidt, jeg tror ikke andre end mig selv vidste, at hun lavede fejl.
Efter HTM fortalte jeg om det ”vildere” freestyle, og viste en masse tricks og tips. Musikken med Safri Duo tog kegler, det er virkelig lækker slagtøjsmusik, og mine trommestikker passede fint ind til musikken. Panik var vildt glad og gøede en del.
Jeg nåede at få en total fan, nogle kender ham, ja, han hedder
Kåre, og kommer til alle hundearrangementer. Hvordan han fandt til Frijsenborg er mig en gåde.

Sidst på dagen var der raceparade, hvor 10 forskellige racer blev vist frem, herunder border collien. Der var mange henne og spørge mig om racen og jeg fortalte vidt og bredt om de gode og især om de dårlige egenskaber 😉

Sol Søndag var der noget varmere i vejret, og jeg tog mine shorts i brug.

Kl. 11.10 skulle der være agilityopvisning i den store ring. Jeg havde planlagt, at vi skulle lave en knock out konkurrence, hvor man skulle indhente hinanden. Der var 3 spring i en mølle, en kort slalom, 3 spring i en mølle og så en kort slalom. Det gik i et hæsblæsende tempo og med mig med madonnaudstyret på, så fik alle publikummer stort indblik i, hvor hurtigt det går, og hvilken kondition man skal være i for at dyrke denne sport. Helle og Arctic vandt knock-outen.
Dernæst skulle vi se, hvem der var hurtigst til slalom. Et spring, 5 meter ned til 24’er slalom (!!!) og så 5 meter til et spring. Panik var næsthurtigst med 7,61 sekunder. Vinderen blev bretonen Molli med 7,46 sekunder.

Bagefter skulle jeg over og optræde med lydighed på bane 3. Hundene var lidt døde, så jeg fik lige hjælp af Heidi og Arctic, som viste flot fri ved fod og fjernkontrol.

Kl. 14 var Anja og Taxi inde og vise dog dancing på bane 3. En halv time er lang tid, og man kunne se, at Taxi gik lidt død til sidst.

Så kl. 16 skulle Anja og Taxi ind og vise dog dancing i store ring, og jeg stod klar og var med inde og vise Paniks HTM nummer og Freestyle. Vi blev hurtigt enige om, at det var bedst for hundene og også for publikum, at vi skiftes til at vise lidt.

Til sidst vil jeg sige, at buffetten for VIP-folkene (ja, sådan en var jeg!) var helt umådelig lækker.

Elpære Hvis jeg får tid i aften, vil jeg lægge billeder fra Frijsenborg Explorer ud her på bloggen, og så vil jeg komprimere Paniks HTM og FS og lægge ud på min video-site på www.asasara.dk  (Asasara.dk opdateret kl. 23.28).

Jeg var i TV2Østjyl. torsdag – Makker skal opereres igen

 
Computer Panik, Du Der og jeg blev filmet ude ved Frisjenborg i starten af ugen. TV-spottet skulle bruges i TV2østjyllands udsendelse om, hvad der sker i weekenden.
Se udsendelsen på: http://www.guide.dk/tv-guide.asp
 
Græder Makker var ved dyrlæge i morges. Han blev først undersøgt, og peb en del, da dyrlægen rørte ved skulderen. Så blev Makker bedøvet, og der blev udtaget noget ledvæske, som blev undersøgt. Det viser sig, at han har kraftig betændelse i leddet. Han fik derefter lagt en såkaldt blokade ind i skulderen og får igen remadryl. Har nu fået en ny tid til operation den 28. september.
Dyrlægen roste Makker fordi han er så rolig. Det var udsædvanligt, at Makker kun skulle have bedøvelse for en 5-kilos hund. Lige nu har jeg taget Makker med til "opvågning" her på min arbejdsplads. Se billede:

Frisjenborg Explorer

Telefonrør Jeg blev for lang tid siden kontaktet af Royal Canin (min dejlige sponsor), som gerne ville have, at jeg kom med til Frisjenborg Explorer ved Hammel. Det sagde jeg ja til. Så her i weekenden skal jeg optræde med dog dancing, lydighed, agility og være racerepræsentant.
Se mere på http://www.concept-tryk.dk/Frijsenborg.html. 
På hjemmesiden kan man se et detaljeret program. Det er et KÆMPE stort arrangement, og der kommer masser af mennesker. Til agility får jeg hjælp af Pia/Ceejay, Janne/Molli, Heidi/Arctic og Mette/Twister.
 
PigeAf musik til dog dancing i HTM har jeg valgt Rollo og King med "Ved du hvad hun sagde, hun sa’ ta’ bukserne af".
Til freestyle har jeg valgt Safri Duo med "Ritmo" og bruger 2 trommestikker som rekvisit.
Det har været sjovt at træne lidt dog dancing her op til Frisjenborg Explorer, så det hele ikke går op i agility.
 
Smil Tak til alle jer, som har spurgt til Makker. Det går bedre med ham efter han har fået nogle flere smertestillende og infektionsdæmpende tabletter.
 
Rød rose Stort til lykke til Tine, som i går har født en pige. Det må absolut blive en pige, der skal dyrke agility, når hun bliver større. For Tine har ikke holdt sig tilbage pga. stor mave. Så sent som for en uge siden var seje Tine ude at give lidt opvisning.